Månedens historie

Af 12. januar 2018Kun nyhedsbrev

Virksomhedernes muligheder for at benytte forskellige medier efter ophør af Det ny’ Magasin

Som tidligere omtalt blev Det ny’ Magasin udgivet for sidste gang i december 2017. Efter bestyrelsens beslutning blev det meldt ud, at der her og nu vil være mulighed for at virksomhederne kan lave aftaler om virksomhedsportrætter med Nordvestnyt og med TV-Kalundborg mod betaling af en annonce. Når der sker noget nyt, skal der jo altid skabes et startgrundlag, og det blev som beskrevet her.

Det er naturligvis altid virksomhederne, som selv bestemmer, hvor og hvordan de ønsker at vise deres virksomhed frem. Imidlertid er der også andre muligheder for virksomhederne, og Erhvervsrådet vil gerne vise alle typer medier frem. Indtil nu har vi fået henvendelser fra Virkli Kalundborg som på hjemmesiden beskriver deres muligheder og fra Chilbal Film, som kan lave film som viser virksomhederne frem.

Kalundborgegnens Erhvervsråd er ved at få lavet en ny hjemmeside, og efter nærmere aftale med de forskellige medier, lægger vi informationer om dem på vores hjemmeside, så det er let for virksomhederne at finde dem.