Iværksætterkursus – efterår 2018

Af 21. februar 2018Nyheder

Har du for nyligt etableret – eller går du med en drøm om at skabe – din egen virksomhed?

Kalundborgegnens Erhvervsråd planlægger at afholde iværksætterkursus  i efteråret 2018. Alle fem kursusaftener er fra kl. 18.30 – 21.30.

Skulle det have din interesse, kan du allerede nu kontakte os og blive skrevet op.

Få hjælp til udvikling af forretningsplan herunder økonomi, jura, salg / marketing og meget andet. Derudover får du mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre, der også går med tanker om at starte egen virksomhed. Vi inviterer forskellige eksperter inden for hver sit felt til at give dig den bedst mulige start med din virksomhed.

Pris: kr. 995,- inkl. moms og seks måneders gratis prøvemedlemskab af Erhvervsrådet (for personer bosiddende i Kalundborg Kommune*)

Kontakt Kalundborgegnens Erhvervsråd for yderligere information på telefon: 59 55 00 55, eller Inge Johansen på 51 35 04 51

*Er du bosiddende uden for kommunen er prisen kr. 1.395 inkl. moms.